Forbered og planlegg veiledningsprosessen grundig
Kollektiv veiledning krever først og fremst organisering og koordinering, siden det er en prosess som involverer flere studenter og oppgaver.
De tre viktigste rådene i planleggingsfasen er:
1. Fordel studentene logisk
Det er ikke alltid at veiledere har innflytelse på hvem og hvor mange de skal veilede.
Noen får tildelt studenter, andre kan velge.
Hvis du har innflytelse på sammensetningen av gruppen, er anbefalingene:
- Lag grupper på maks 7 studenter. Den ideelle størrelsen er 4-5
- Sett sammen gruppen slik at det er en tematisk, teoretisk eller metodisk overlapping
2. Avstem forventningene tidlig og kontinuerlig
Akkurat som i individuell veiledning er forventningsavstemming også viktig i kollektiv veiledning, bare i enda større grad. Dels er det flere parter involvert i veiledningen, dels er formen fortsatt ukjent for mange studenter og vil derfor kreve avklaring av aktiviteter og funksjoner. Her er en rekke forslag til hvordan veiledere kan skape klarhet om forventningene:
- Gjør det klart om kollektiv veiledning er frivillig eller obligatorisk. Gjør det også klart om det er et supplement eller en erstatning for individuell veiledning. Skriv det gjerne inn i programplanen/emneplanen
- Kommuniser hvordan dere veileder kollektivt. Beskriv helst formatet så detaljert som mulig i et veiledningsbrev, dvs. at du beskriver din veiledningspraksis og dine forventninger skriftlig, i stedet for å måtte si det samme hver gang et nytt kurs starter – og med fare for å glemme viktig informasjon. På det første veiledningsmøtet kan du utdype noen punkter fra brevet og be om studentenes svar. Se et spesifikt eksempel på veilederbrev her (dansk)
- Kommuniser hvorfor dere veileder kollektivt. Gi et lite "salgsoppslag" som forteller om fordelene med hverandres tilbakemeldinger
- Begynn det første møtet med å dele forventninger. Vær spesielt oppmerksom på at studentene kjenner premissene og forventningene til innsatsen. Fortell f.eks. at dersom de ikke har forberedt tilbakemeldinger til hverandre, kan de ikke forvente å få tilbakemeldinger selv, og de kun kan ha en observerende rolle under møtet.
- Avslutt hvert møte med en kort evaluering av møteformen, samarbeidet og innsatsen: Hva fungerer? Hva må endres?
3. Lag en møte- og prosessplan for hele semesteret/emnet
For å sikre fremdrift og trygghet gjennom hele prosessen er det avgjørende at det foreligger en klar plan. Her er en sjekkliste for planlegging av prosessen:
- Lag en møte- og prosessplan for hele semesteret/emnet. Sett inn tydelige milepæler og frister for innlevering av presentasjoner/tekstutkast
- Gi tid til møteforberedelser (3-5 dager)
- Husk å bestille nødvendige møterom med PP-projektor og tavle i god tid dersom du har mange studenter og ikke kan være på kontoret ditt.
Her er et eksempel på en møte- og prosessplan:
Når? |
Hva? |
Studentenes forberedelse |
1. Februar kl. 13-14 Lokale XX |
Møte om mål og forfentninger |
|
15. Februar kl. 10-12 Lokale YY |
Masteroppgaveseminar: Opplegg om ”den gode Masteroppgave” |
|
1. Mars kl. 13-15 Lokale XX |
Møte om problemdefinisjon |
|
1. April Kl. 13-15 Lokale XX |
Møte om metode |
|
1. Mai Kl. 13-15 Lokale XX |
Møte om analyse og diskusjon |
|
15. Mai Kl. 11-12 Lokale XX |
Møte om muntlig eksamen |
|
Strukturer møtene
De enkelte veiledningsmøtene krever en tydelig struktur som sikrer at alle får tilbakemeldinger og at tilbakemeldingen oppleves nyttig.
Her er de viktigste tipsene for å gjennomføre gode kollektive møter:
1. Ta på deg rollen som fasilitator
- Hold taletiden stram (gjerne med synlig klokke på bordet) slik at du sikrer at alle mottar tilbakemelding.
- Prøv å koble prosjektene, for eksempel: «Arne, kan du utdype dine begrunnelser for å velge teori, akkurat som vi nettopp snakket om at Eva kan gjøre»?
- Hjelp til å kvalifisere og konkretisere studentenes tilbakemeldinger, f.eks. «Kerstin, kan du si noe mer om hva du mener med at innledningen til Arnes oppgave er god»?
- Hjelp studentene å trekke ut generelle læringspunkter, f.eks. «Hva tok du med deg i dag om kriteriene for en god diskusjon?»
- Vær til stede som en faglig autoritet som kan rette opp feiloppfatninger og sørge for at studentenes arbeid oppfyller kravene/kriteriene.
- Gi tilbakemeldinger selv noen ganger for å modellere gode tilbakemeldinger før studentene må øve på det.
2. Ram inn dialogen
Det er flere muligheter for å organisere dialogen i kollektive møter:
- Den første og klassiske måten er at alle gir tilbakemelding til alle. Fordelen med denne modellen er at studentene får tilbakemeldinger fra mange. På den annen side kan studentene frikjøre mer fordi de kan satse på at de andre har forberedt seg bedre. Modellen egner seg dessuten ikke for grupper på mer enn 4-5 studenter total, fordi den er tidkrevende i møtet og forberedelsestung for studentene.
- En annen modell er å la studentene gi tilbakemeldinger to og to. Dette sikrer at studentene føler seg mer forpliktet til å kommentere andres tekstutkast, fordi deres «prestasjon» blir mer synlige for alle, inklusive veilederen. På den annen side er dette en sårbar modell dersom en student – til tross for forberedelser – ikke kan gi nyttige tilbakemeldinger. Den kan imidlertid lagres av veileder i etterkant.
Det er ingenting som utelukker at veiledere kan bruke begge modellene i samme veiledningsprosess, men i så fall er rådet at den første modellen brukes i starten av skriveprosessen fordi tekstutkastene her typisk vil være korte (f.eks. utkast til problemdefinisjon).
Det er også en fordel å ritualisere veiledningen, det vil si å organisere den på samme måte hver gang, fordi det skaper gjenkjennelse blant studentene. En fast struktur for de kollektive veiledningsmøtene kan for eksempel se slik ut:
|
3. Instruer medstudentenes tilbakemeldinger
For at få et reelt utbytte av medstudentens tilbakemeldinger - og oppleve at det er trygt og verdt å bruke tid på - må tilbakemeldinger instrueres nøye av veileder:
- Avtal med studentene at tilbakemelding alltid er basert på et skriftlig utkast/muntlig presentasjon
- Avtal med studentene at hvis de ikke har forberedt medstudenttilbakemelding, kan de heller ikke motta den.
- Fortell at manglende forberedelse kompenseres ikke med individuell veiledning
- Be studentene legge ved et følgebrev der de beskriver hva de ønsker tilbakemelding på, for eksempel
- Hvor 'ferdig' er teksten min?
- Hvilke problemer har jeg møtt i skrivingen?
- Hva vil jeg ha tilbakemelding på?
- Gi gjerne studentene ulike roller når de kommenterer medstudenters tekstutkast, f.eks. «djevelens advokat» eller «kritisk sensur», «søt venn» eller «mor», «spørsmåleren», «instruktøren som bare kan gi gode råd» osv. Det hjelper studentene til å ta på seg oppgaven med å være kritiske eller rosende. .
- Avrund møtet med at alle sier (eller skriver) hva de jobber med videre basert på tilbakemeldingene
- Foreslå at studentene de-briefer og tar notater for hverandre
Ikke minst er det lurt å gi klare og detaljerte instruksjoner om hvordan man gir og mottar tilbakemeldinger. Her er noen forslag til instruksjoner du kan gi studentene dine:
Hvordan gi gode hverandre tilbakemeldinger?
(De tre K-er)
|
Hvordan motta hverandres tilbakemeldinger?
|
Ressurser
Nettsider med konkrete eksempler på kollektiv veiledning
- http://educate.au.dk/praksiseksempler/vejledning/kollektiv-opgavevejledning/
- http://educate.au.dk/praksiseksempler/vejledning/vejledning-i-grupper/
- http://educate.au.dk/praksiseksempler/peer-feedback/kollektiv-skriveoevelse-med-peer-feedback/
Korte lærerike tekster om å sikre gode medstudent tilbakemeldinger (peer feedback):
- Rienecker, L., & Jacobsen, D. (2021) Peer feedback - hvorfor og hvordan? Forlaget Samfundslitteratur.
- Müllen, R. von. (2019). DUT Guide: Peer-Feedback. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 14(27), 188–196.
- Hvass, H., & Heger, S. (2018). Brugbar peer feedback: Instruktion og træning, før de studerende selv skal give og modtage. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 13(25), 59–70.
- Rienecker, L., & Pedersen, M. Peer feedback på RUC – hvorfor og hvordan. Enheden for Akademisk Efteruddannelse. (Gratis download)